om trine nielsen
Trine Nielsen er 42 år og har arbejdet i mediebranchen siden 1992. Derudover er hun uddannet som Cand. Scient. Pol fra København, MA i Communication Technology fra Sydney og Master of Media Management med ophold i USA og på Insead. Trines primære fokus har været at forstå hvordan kundebehov, sociologiske bevægelser i samfundet og markedstrends kan omsættes til gode forretningsidéer.

Trine startede sin karriere i Politikens Hus og har sidenhen bevæget sig rundt i den danske mediebranche. I 1996 kom Trine til Berlingske Annoncecenter som Marketingchef med ansvaret for markedsføringen af Berlingske Tidende, B.T. Weekendavisen, Århus Stiftstidende, Nordjyske Stift. Fyns Stift. og Jyske Vestkysten overfor annoncører.

Fra 2000 arbejde Trine som Strategisk Udviklingschef i direktionen i Det Berlingske Officin. Jobbet omfattede udvikling af nye og eksisterende forretningsområder, definering og ledelse af strategiprojekter i Det Berlingske Officin, markedsanalyse, konkurrentovervågning, kontakt til aktører i markedet og sparring med direktionen. I sin tid i direktion stod Trine bag strategiproces, udvikling af Orkla-koncernes mediemærkevareuddannelse, udvikling og implementering af forretningsplanen for gratisavisen URBAN, restrukturering og repositionering af BT’s annoncecenter samt udvikling af diverse tillæg og magasiner.

I 2003 kom Trine til DR hvor hun var ansvarlig for udviklingen af et konceptværksted, der kan designe og udvikle nye bæredygtige produkter på tværs af platforme og medier. Derudover havde hun ansvaret for at støtte ideudviklingsprocessen gennem udvikling af værktøjer, strategiske processer, etablering af interne og eksterne netværk og coaching i processen fra ide til koncept.

Fra december 2005 Trine arbejdede som udviklingschef i Crossroads Copenhagen, og har hjulet virksomheder og forskere med at møde hinanden i udviklingsprojekter til de mobileplatforme.

I dag er Trine Markedsdirektør i KODA, hvor hun har ansvaret for en afdeling med 35 ansatte og et budget på 550 mio. kr., der skal komme Komponister i ind og udland til gode. Derudover laver Trine Nielsen fordrag i regi af sit eget firma KonceptFactor.

Kunder og referencer:

  • Crossroads Copenhagen
  • Easy Media
  • Schiller House
  • ITEK DI
  • Dansk Standard
  • MandagMorgen

Kompetenceprofil:

  • God til at omsætte visioner og ideer til handling og synlige resultater
  • Innovativ, dynamisk og resultatorienteret
  • Strategisk tænkende og i besiddelse af stærke analyseegenskaber
  • Stor viden om den danske medieverden
  • Stor viden om innovationsmiljøerne i Danmark
  • Praktisk erfaring med strategisk markedsføring